Hvorfor er User Experience vigtigt for virksomheders vækst?

User Experience (UX) også kaldet brugervenlighed er et felt som flere og flere virksomheder er ved at få øjnene op for. Til trods for det, er der mange virksomheder, som ikke benytter sig af en UX Designer/Researcher.

UX skaber en bro mellem webteknologier og brugernes adfærd. Det gælder blandt andet hjemmesider, apps og virksomheders interne intranets. Målet med UX er altid at have brugerne i fokus. En UX Designer skal altså sørge for, at det er nemt og intuitivt for brugerne at anvende den pågældende teknologi.

Et godt design afhænger af hvem din målgruppe er. Hvis du ikke designer til din målgruppe, får du et dårligt design uanset hvad du gør. Det vil medføre at brugerne får et dårligt førstehåndsindtryk af hjemmesiden, og forlade den igen.

UX og vækst går hånd i hånd
En brugervenlig hjemmeside giver kunderne lyst til at vende tilbage. Dette er blandt andet fordi de let kan navigere på siden, og hurtigt finder hvad de leder efter. Men brugervenlighed er ikke kun en fordel for kunderne, men også virksomheden. Det kan blive dyrt at ændre kurs sent i en designproces. Med en UX Designer kan koncepter og brugerbehov undersøges og testes tidligt i processen. På den måde får man hurtigt en fornemmelse af hvad der fungerer bedst for brugerne.

En hjemmeside, der understøtter god brugeroplevelse, fører kort sagt til:

  • Tidsbesparelse i designproces
  • Fejl opdages tidligt i processen
  • Større ROI
  • Tilfredse kunder

Grunden til dette er, at UX Designere er i dialog med brugerne og tester designet tidligt i processen. Det skaber klarhed over brugernes behov, og hvad der fungerer/ikke fungerer på hjemmesiden. UX er det vigtigste i kundernes beslutningsproces, og de vil derfor handle der hvor de får den bedste oplevelse – også selvom produktet/løsningen er dyrere end hos konkurrenterne.

—————————————
Disclaimer: Dette indlæg er skrevet af Marie, som var i praktik som UX-designer.

Mmmh.. cookies 🤤
Hvis vi ikke allerede selv har spist dem, så byder vi gerne på en cookie!

Acceptér Læs mere